- Sagsnr.12160000677
- Type:Villa
- Boligareal136 m2
kr. 3.350.000
Jane Gravenslund Viksø
Ejendomsmægler, MDE
Gedigen, nydelig villa i Hillerød
På Skansevej 68 i Hillerød møder I denne fine villa, der præsenterer sig med en beliggenhed tæt på alle hverdagens gøremål såvel som en veldisponeret planløsning i form af fire regulære værelser og et stort, åbent opholdsrum. Ude venter en pæn og solrig have. Velkommen til. Fra jeres kommende bopæl går dagligdagen let op i en højere enhed. Inden for en radius af bare lidt over en kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, ligesom I er placeret hensigtsmæssigt i forhold til udmærkede idrætsfaciliteter og offentlig transport. Flotte skove og naturoplevelser er ligeledes en del af lokalområdet. Huset blev opført i 1968, og udefra fremstår det med en klassisk gulstensfacade, der får følgeskab af mørke vinduesrammer og sortmalet træværk. Som I træder inden døre, ankommer I til en bolig på 136 kvadratmeter, som udfolder sig i ét plan. Det ubestridte midtpunkt og familiens samlingssted er den store, lyse stue, der er arrangeret i delvis åben forbindelse til køkkenet. Køkkenet er gjort i karakteristiske forrammeelementer, og stuen kendetegnes især af det behagelige lysindfald. Under klinkegulvene er der indlagt gulvvarme. Den velkomponerede rumfordeling fortsættes af fire værelser, som alle har egeparketgulve, et badeværelse, et gæstetoilet, der blev moderniseret i 2019, samt et praktisk bryggers. Alle rummene nås fra fordelingsgangen ved entréen. Grænsen mellem ude og inde smidiggøres af den hyggelige udestue, og herpå følger en anseelig og særdeles solrig terrasse. Haven er anlagt i en enkel, vedligeholdelseslet stil, og da huset er trukket tilbage fra vejen, har der fortil været plads til at opføre en carport med tilhørende udhus. I baghaven står et endnu et udhus, der i øjeblikket anvendes til opbevaring. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning eller yderligere information.
Boligfakta
Skansevej 68 - 3400 Hillerød
Sagsnr. 12160000677
Type: Villa