Pep op med træfliser og smukke farver i boligen

Sommeren står for døren, og der er for alvor kommet gang i salg og køb af sommerhuse, for ”samtale-sommerhuset” er det nye sort. De fleste kan nikke genkendende til hyggelige grillaftner, lange lyse sommernætter på terrasse, overnattende gæster og badeture til stranden. Vandkamp i haven, solbrændt hud og sand på gulvet, for slet ikke at tale om behovet for en middagslur for børn og voksne i et kølige soveværelse...

En middagslur omgivet i smukke farver og med skønne mønstre på væggene gør det hverken kedeligt for børn eller voksne at falde i søvn. Og mon ikke der kan blive tid til en hyggelig sludder eller to med et barn eller barnebarn, om disse smukke ”samtale-mosaikker” lavet af træfliser?

 

Hvad enten du skal sælge eller købe

Hvis du er en af dem, der overveje enten at sælge eller købe et sommerhus, så kan på en nem måde peppe soveværelserne op med flotte træfliser i mosaikmønster, der passer til rummet.

Alt du skal gøre er at følge opskriften herunder, så er du i gang. Du kan også med fordel læse vores blogindlæg med gode råd om salg og køb af sommerhuse her.

 

Sådan gør du:

Mål ud, og skær det antal fliser til, der passer til væggen.

Skær fliserne til i tre størrelser 10x10 cm, 20x20 cm og 30x30 cm og lav mønstre eller farver på et passende antal med malingen og malertapen. Du kan evt. bruge nogle af de mønstre, der er vist her.

  • Læg fliserne på gulvet så ”puslespillet” går op.
  • Vær opmærksom på om der skal hylder, lamper eller lign. op så det evt. bliver på en flise uden mønster.
  • Tag et billede, så du kan huske dit mønster.
  • Sæt dobbelt klæbende tape bag på fliserne.
  • Start i det hjørne på væggen der er mest synligt, og ”byg” ud derfra.
  • Skær fliserne til ved afslutning.

Materialer:

  • Birkekrydsfiner
  • Maling
  • Malertape (til at lave mønstre med)
  • Pensler
  • Malerrulle
  • Lak
  • Kraftigt dobbeltklæbende tape til montering

       

God fornøjelse