logo
image 01
image 02
image 03
Ammendrup Park 100, 3200 Helsinge
Indflytningsklart parcelhus med stor garage og flot anlagt have

Drømmer I om moderne rammer til familien med både natur og byliv lige inden for rækkevidde? Så har I nu chancen for at få jeres drømmehjem på Ammendrup Park 100 i Helsinge. Denne nybyggede villa byder på masser af plads til hele familien med fire værelser, et stort køkken-alrum, stue samt to badeværelser – alt sammen beliggende i et trygt kvarter med grønne områder og nærhed til hverdagens fornødenheder.
Boligens hjerte er det lyse køkken-alrum med moderne, gråt køkken, bordplade i trælook, ovenlysvindue og spots i loftet, som giver et skønt lysindfald. Her er også mulighed for viktualierum. Loft til kip med akustikplader giver en behagelig rumklang, når familien samles om bordet. Fra alrummet er der adgang til stuen, hvor store vinduespartier trækker haven ind i rummet – og fra begge rum kan I træde direkte ud på terrassen.
De fire værelser er praktisk placeret, så huset naturligt kan opdeles i en børneafdeling og en forældreafdeling. Forældresoveværelset har eget badeværelse, mens de øvrige tre værelser ligger samlet. Begge badeværelser er indrettet med stilrene, lysegrå møbler og hvide bordplader. Hertil kommer et funktionelt bryggers med plads til vaskefaciliteter samt adgang til en stor integreret garage på 50 kvm med to porte.
Haven er enkelt anlagt med rullegræs, flisegang hele vejen rundt og en indbydende terrasse – perfekt til sommerens hyggestunder.
Området er særdeles familievenligt med gode stisystemer, skole, daginstitution, gymnasium, indkøb, sportsfaciliteter og togstation lige i nærheden. Skoven med hundeskov og naturlegeplads ligger kun få minutter væk, og på 10 minutter i bil står I på Tisvildeleje Strand. Hillerød når I på 15 minutter og København på 45 minutter.
Villaen er energivenlig med energimærke A2015, og det årlige forbrug er beregnet til blot 4.100 kr.
Økonomi
Pris
5.095.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
26.883 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
21.794 kr.
Henrik Høegh
Partner & Ejendomsmægler MDE

Følg os på