logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Bækkegårdsvej 16, 3200 Helsinge
Idyllen er sat for dette dejlige sommerhus, for det ligger nemlig lidt vest for Ramløse og lige ved Arresø med udsigt til både vandet og hestefolde. Boligen fra 2007 er flot og vedligeholdt, og så har den en dejlig størrelse med hele 3 værelser og plads til samvær.

Naturen kommer til at spille en hovedrolle under ophold her. I kan glæde jer til at tage på vandreture ud i det nordsjællandske landskab, hvor imponerende Arresø er værd at udforske på nærmere hold. I kan eksempelvis cykle til Ramløse Havn. I modsatte retning venter de fantastiske arealer i Tisvilde Hegn, hvor det er muligt at følge stierne rundt langs mange vandreruter. Efter skoven venter nordkystens attraktive strande.

Når I bare vil være jer selv, trækker I tilbage til adressen, hvor huset troner på en 1.000 kvm skøn grund. Huset er placeret, så der er have og terraser til flere sider, og det giver de optimale forudsætninger for at nyde en stund i solen. Det kan I blandt andet gøre på terrasserne, og den ene er tilmed delvist overdækket. I vil helt sikkert nyde udsigten over søen og de grønne områder, og den er heldigvis ikke kun forbeholdt ophold i haven.

Indefra kan I nemlig også spejde til de græssende heste og nyde synet af landskabet og udsigten omkring jer. Årstiderne forandrer udtrykket, så opholdsmiljøets markante vinduespartier bliver nærmest som levende malerier, og med flere terrassedøre hænger ude og inde desuden godt sammen. Køkkenet er stilrent i hvid, og loftshøjden på rummet bidrager til den strålende atmosfære. Endelig har sommerhuset hele 3 værelser, et badeværelse og et bryggers, og så er der ekstra opbevaringsplads i de to skure.

Udlev sommerdrømmene. Start med at booke en fremvisning.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på