logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Birkely 84, 3200 Helsinge
På en god og central beliggenhed i Helsinge ligger dette nydelige og fine rækkehus, der ikke alene toner frem med korte afstande til hverdagens gøremål og midtbyens muligheder, men også byder på en attraktiv rumfordeling med lyse opholdsrum og 4 værelser. Udearealerne er behagelige og lette at passe. Velkommen til.
 
Adressen hedder Birkely 84, og fra jeres kommende bopæl er det en smal sag at få dagligdagen til at gå op i en højere enhed. Inden for en radius af bare 750 meter kan I tilgå skole, daginstitutioner og indkøb, mens I ligeledes er placeret fordelagtigt, når det drejer sig om idrætsfaciliteter. Grønne områder med skov er i nærheden, og til langt de fleste af områdets fortræffeligheder kan I følge stisystemer.
 
Udefra fremstår rækkehuset med en rød murstens facade og hvide vinduer. Som I træder inden døre, ankommer I til bolig på 113 perfekt udnyttede kvadratmeter, og i stueplan er det især stuen, som tiltrækker sig opmærksomheden. Ind gennem vinduerne modtages et rigt lysindfald, og tilstødende ses det fine køkken, hvor en spiseplads kan arrangeres side om side med de hvide fronter. Etagen fuldendes af et bryggers og et badeværelse, og herpå fører trappen i entréen til førstesalen, der består af hele 4 regulære værelser.
 
På begge sider af huset har I gode terrasser. Just foran stuen er der en sydvendt af slagsen, og det er også her, at I finder den grønne del af haven. Den er nem at passe. På den anden side er der en fliseterrasse, et overdække og et skur.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på