logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Bjørn Andersens Vej 61, 3230 Græsted
Det er i Blistrup, at I nu kan få hjemme i denne moderniserede villa, der med sit smukke udtryk forener sommerhusstemning og New England-stil på en utroligt lækker måde. Huset byder på 133 m2, der gennemgående er lyse, indbydende og præget af behagelige lysindfald og er fantastisk godt indrettet.

Allerede udefra betager boligen med sin sorte træfacade, der nydeligt komplementeres af hvide, sprossede vinduespartier og døre. Foran boligen har I en dobbelt carport med tilknyttet udhus, hvor I praktisk kan parkere bilerne, inden I bevæger jer indenfor. Her fornemmer I straks, at der er tale om et velholdt og moderniseret hjem med flotte materialevalg og gennemførte løsninger.

Køkken-alrummet og stuen er i åben forbindelse og vil naturligt blive det centrale samlingspunkt for hverdagens mange aktiviteter. Køkkenet fremtræder stilrent med lyse skabe og skuffer, der komplementeres af en bordplade i en matchende nuance. Nær køkkenet er der oplagt mulighed for at indrette en spiseafdeling, mens stuen har god plads til både sofagruppe og øvrige bløde møbler.
Videre i boligen får I glæde af hele 4 værelser, som er samlet i hjemmets ene ende. Her finder I også to badeværelser – det ene med bruseniche og det andet med badekar. Slutteligt afrundes boligen af et bryggers.

Udenfor nydes tiden på et af terrasseområderne, som er fordelt godt rundt på grunden, så I kan følge solen og nyde dens stråler i mange timer. En del af terrassen er desuden overdækket, hvilket giver mulighed for at blive siddende ude – selv når duggen falder, og aftenen bliver kølig. Haven er velanlagt med græsplæne og velafgrænsede bede, der prydes af varieret beplantning. Til huset hører endvidere fin carport og udhus.

Til sidst skal beliggenheden fremhæves, for med adresse her kommer I nemt til både skole, daginstitution og indkøb, som alt sammen kan nås til fods.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på