logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Bolværket 151, 3400 Hillerød

Lyst, indbydende rækkehus nær Gribskov

I Hillerød finder I dette indbydende rækkehus, placeret i et hyggeligt og nabovenligt område tæt på Gribskov. Hjemmet fordeler sine veludnyttede kvadratmeter over halvandet plan, hvor den opvarmede udestue indgår som en integreret del af opholdsmiljøet både sommer og vinter.

Når I træder ind i stueplanet, byder entréen velkommen og fører jer videre mod et værelse samt hjemmets centrale opholdsrum. Her finder I det originale køkken med træbordplade, som ligger i åben forbindelse med alrummet og den hyggelige stue. Køkkenet fremstår i sin oprindelige stand, hvilket giver jer mulighed for at sætte jeres eget præg. Fra stuen åbner boligen sig mod den opvarmede udestue, der fungerer som en naturlig udvidelse af stuerummet året rundt. Rummene fremtræder lyse takket være de mange vinduespartier, mens hvidpigmenterede trægulve understreger det gennemgående venlige udtryk. Dertil får I et praktisk, mindre bryggers med vask og plads til vaskefaciliteter.

Bevæger I jer op på førstesalen, mødes I af et repos, der giver adgang til et badeværelse med gulvvarme samt et stort, dejligt værelse med direkte udgang til en skøn altan.

Fra udestuen træder I videre ud på terrassen, der bliver et oplagt opholdssted på de lune sommerdage. Til boligen er der brugsret til redskabsskur samt carport, der er placeret usædvanligt tæt på hoveddøren, så I nemt kommer tørskoet ind. I bebyggelsen findes desuden flotte fællesarealer med gynger, frugttræer og plads til boldspil samt fælles redskaber og Clever-ladestandere. Takket være carportens placering har I også mulighed for at etablere jeres egen ladestander.

Beliggenheden i Hillerød forener naturskønne omgivelser med nem adgang til hverdagen. I har både skole og dagtilbud i gåafstand, mens Eghjorten naturlegeplads og indkøb hurtigt nås. I får kort sagt de perfekte rammer om et lyst hjem tæt på skov og by.

Økonomi
Pris
3.395.000 kr.
Udbetaling
170.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
18.714 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
15.013 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.680 kr.
Sophia Christensen Khadoura
Filialchef & Ejendomsmægler MDE

Følg os på