logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Bryderupvej 19, 3200 Helsinge
I Helsinge ligger denne villa kort sagt tæt på det hele, og så er den samtidig et herligt hjem for jer, der søger noget nemt med plads til samvær og hygge ude som inde. Foruden det dejlige stueplan med et åbent opholdsmiljø og tre værelser får I også en god kælder.

I bliver budt velkommen til en klassisk gulstensvilla med hvide vinduesrammer og en carport for enden af den flisebelagte indkørsel.

Inden døre er der lagt op til hyggelige stunder, når alle er hjemme fra dagens gøremål. Der kan nemlig tilberedes en lækker lasagne i det stilrene, hvide køkken, mens børnene tager plads i barstolene og fortæller lidt om dagen. I dækker op i spiseafsnittet, før I samles i den bløde sofa til en herlig filmaften. Er det forår, får I nok lyst til at rykke ud på den lukkede, overdækkede træterrasse, der opleves som en udestue og giver sommerfornemmelser. Her er der to havedøre.

Efter en dejlig dag kan I trække jer tilbage i de tre værelser, hvoraf de to ligger på et let hævet niveau sammen med husets badeværelse. Til slut skal I se gæstetoilettet, før I begiver jer til kælderen, som indeholder et bryggers og to disponible rum.

Træd ud i haven, hvor den store træterrasse bliver et yndet samlingssted med plads til sommerfesten. Sæt gang i den store grill, og dæk op under sommersolen, mens de små suser rundt på græsplænen og hygger sig.

Ejendommen ligger centralt, så det giver jer en overskuelig hverdag, for I kan gå til daginstitution, skole, indkøb og togstationen. Når I vil være aktive, kan I smutte i Toftehallen eller Gribskov Svømmehal, og er det omvendt bylivet, der trækker, så tag til Østergade og Torvet, og se nærmere på butikker og aktiviteter.

Bestil en fremvisning.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på