logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Bryggervej 5C, st., 3200 Helsinge
Lad boligjagten føre jer til Helsinge, hvor en superskøn stuelejlighed venter. Det fine byggeri stammer fra 2008, og I træder derfor ind i en velholdt bolig, hvor hver en kvadratmeter er placeret med omtanke. Glæd jer også til tilværelsen i jeres herlige udemiljø. Velkommen til.

Dagslyset strømmer på tværs af det åbne opholdsrum, hvor køkkenet i den ene ende er sømløst forbundet med stuen i modsatte retning. Fra begge afdelinger er der tilmed mulighed for at åbne terrassedøre på vid gab og på den måde skabe sammenhæng med haven. Køkkenet er et lyst og venligt eksemplar med grebsfrie fronter, og spisebordet kan oplagt stå lige ved siden af.

Mellem de to gode og store værelser ligger jeres badeværelse med brus. Her er der sørget for masser af albuerum og opbevaringsløsninger, og vaskesøjlen er der såmænd også fint plads til. En praktisk entré binder sløjfe på plantegningen.

At bo i stuelejligheden er lig med en let adgang til haven. Ét skridt over dørtærsklen skal der til, så står I med fødderne plantet på terrasseni og nyder solens stråler. Adgang til have hvor I er omgivet af fine buske. Der er ekstra luft og plæne til den ene side takket være placeringen i enden af boligrækken.

Med udgangspunkt fra denne adresse i Helsinge får I nemt ved at løse hverdagens praktiske udfordringer. Inden for en radius af en kilometer finder I nemlig alt fra supermarked til idrætsfaciliteter, skole og meget mere. Bussen stopper 200 meter nede ad vejen, mens der er under to kilometer til togafgangene fra Helsinge Station.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på