logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Favrholmvænget 112, 3400 Hillerød

Dejligt rækkehus i populært kvarter

Skal dit kommende hjem ligge på en lukket vej i et populært kvarter, hvor de gode naboer er en del af pakken? Så kunne dette fine etplansrækkehus i Hillerød være lige noget for dig. Ejendommen på 122 m2 så dagens lys i 1976 og er siden blevet opdateret løbende. Blandt andet fik stue og værelser skiftet vinduer i 2021, og senere hen blev den solrige have omlagt til en vidunderlig terrasse med direkte udgang til fællesarealerne. 

Værsgo at træde indenfor. Her får store og små lov til at indrette sig i den separate værelsesafdeling, hvor der både er et badeværelse, en fordelingsgang med masser af opbevaringsplads, et nydeligt soveværelse samt to værelser. Se også de markante vinduer, som lukker aftensolen ind på fornemmeste vis i alle tre værelser. Vasketøjet hører hjemme i bryggerset, mens toilettet ved entréen letter morgenrutinen gevaldigt. Dagens måltider tager form i det pæne spisekøkken, hvis gulv sagtens kan slibes, og herfra har du direkte adgang til den hyggelige stue. Glæd dig også til at se den dejlige udestue, der er et glimrende sted at nyde sommerhalvåret i al slags vejr. 

På varme dage vil du elske at kunne trække ud på den sydvendte terrasse, hvor du får lov at fange solens stråler det meste af dagen. Læg desuden mærke til havens lukkede facon, som giver dig rig mulighed for at nyde privatlivets fred, samtidig med at du har nem adgang til de grønne fællesarealer gennem lågen. Den 225 m2 store grund rummer også et skur. 

Du kommer til at bo på i hjertet af naturskønne Nordsjælland, hvorfra du har kort afstand til indkøb, togstationen samt altid hyggelige SlotsArkaderne. Pasningstilbud og busforbindelser er inden for gåafstand, mens familiens mindste kan cykle til sportsaktiviteter og Frederiksborg Byskole.

Sophia Christensen Khadoura
Filialchef & Ejendomsmægler MDE

Følg os på