logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Funkevej 32, 3400 Hillerød
Fantastisk villa på stor grund nær station, skole, gymnasium og natur
Beliggenheden tæt på både skov og by tilgodeser alle aspekter af jeres tilværelse, og med kun lidt over én kilometer til Hillerød Station kan pendleren også være tilfreds. Foruden en unik placering i Hillerød, får I en charmerende villa med mange kvadratmeter til jeres fremtidsplaner og et væld af flotte detaljer. Stråtaget er i øvrigt fra 2015 med Septec Brandsikring, og der er forberedt gulvvarme og badeværelse i garagen, som giver endnu mere plads. Den store, smukke have skal I også glæde jer til at nyde.

I bor lige overfor indgangen til hundeskoven, så har I et firbenet familiemedlem, kan det ikke blive bedre. Der er også Store Dyrehave til løbeturen, ligesom her er mountainbikespor. Naboskabet må heller ikke glemmes, for det er ganske fremragende, og så kan I glæde jer over at bo tæt på byens tilbud, indkøb, skoler, gymnasiet og offentlig transport.
Huset er løbende renoveret, og der venter jer både et dejligt indeklima, en lav varmeregning og en god planløsning med mulighed for fire værelser på førstesalen, som for nu har tre samt et toilet. I øvrigt er overetagen blandt seneste forbedringer. Det store badeværelse med et vaskeafsnit og badekar findes i stueplan, og både i forbindelse hermed og i et værelse ovenpå er der lavet specialtilpassede skabsløsninger.
Det store, lyse køkken-alrum gør det nemt for børnene at deltage i madlavningen, og den romantiske stil med synlige bjælker, klassiske udskæringer og vitrinelåger matcher fuldt ud boligens æstetik. Tilstødende er vinkelstuen klar med samme sjæl og charme, og se lige sprosseruderne, der understreger idyllen.
Den gamle have med store rododendron udstråler samme charme og hygge som selve boligen. Glæd jer til at tænde op i grillen på terrassen, mens børnene leger i de velplejede rammer. Fortil står de smukke smedejernslåger, der passer til huset, og så er der carporten og garagen.

Følg os på