






Hvidekærvej 5, 3200 Helsinge
Tæt på naturen, og tæt på det hele – nænsomt restaureret stråtækt villa i Nejlinge
Velkommen til Nejlinge – en charmerende mindre landsby i udkanten af Helsinge, hvor man altid hilser på hinanden og kommer hinanden ved.
Her får I det bedste fra to verdener. Huset ligger tæt på både skov og strand, så naturen er lige uden for døren og indbyder til gåture, cykelture og et aktivt udeliv.
Samtidig har I en overskuelig og bekvem afstand til både skole, gymnasium og dagligvareindkøb. Der er under 1.000 meter til Helsinge Station, så det er nemt at komme videre – uden at man behøver give afkald på følelsen af at bo i et lille, roligt landsbysamfund.
I møder en harmonisk kombination af historisk byggekultur og moderne komfort i den stråtækte villa. Hjemmet er opført i solide kvalitetsmaterialer og restaureret med nænsom hånd, så bygningens oprindelige atmosfære og dagligdagens nødvendige funktioner i dag går smukt i spænd. Beliggenheden danner rammen om et trygt og nært naboskab. Den hvide facade ledsages af det nævnte stråtag og charmerende, blåmalede bondevinduer.
Indendøre samler livet sig i den lyse stue, der ligger i åben forbindelse med alrummet. Det skaber et velfungerende flow med god plads til ophold. Køkkenet er renoveret i 2024 og fremstår funktionelt med kvalitetsmaterialer, der respekterer husets oprindelige stil.
Stueplanet fuldendes af et bryggers, et badeværelse samt en tilbygning med et stort disponibelt rum – i dag anvendt som kontor og gennemgang til det store lyse soveværelse med masser af skabsplads.
"Kontorrummet" er særdeles rummeligt, nærmest stuelignende, og kan indrettes til et hav af formål. Herfra bevæger I jer, ad den smukke trappe, op på 1. salen. Denne er indrettet med et stort rum, men kan nemt ændres til værelser eller opholdsarealer/stue. Tilbygningen fra 2000 er fuldmuret og gulvene er belagt med brede massive fyrreplanker.
Udenfor venter et velholdt haveanlæg med flere terrasser, hvor I kan opholde jer i rolige omgivelser. Et lille havehus giver jer brugbare bonuskvadratmeter til forlængelse af sommeraftnerne, mens en carport og to tilhørende skure dækker jeres behov for opbevaring.
Nejlinge er stedet for dig, der sætter pris på ro, natur og fællesskab, men som samtidig gerne vil have byens muligheder og offentlig transport inden for kort afstand. Her får I et hjem med sjæl og naturen som nærmeste nabo – og et trygt lokalsamfund omkring sig.
Kontakt os for en fremvisning.
