logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Nydamsvej 8, Annisse Nord, 3200 Helsinge
Lys og rummelig etplansvilla i Annisse Nord

Denne villa henvender sig til den pladskrævende familie, som drømmer om et hjem med masser af muligheder. Boligen byder blandt andet på seks værelser, et stort køkken-alrum og et skønt badeværelse og gæstetoilet, og der er mange muligheder for at indrette og tilpasse rumfordelingen efter jeres behov.

Haven danner også en dejlig ramme om tilværelsen, og I vil med garanti værdsætte de rolige, naturskønne og familievenlige omgivelser i Annisse Nord. Villaen ligger på en blind vej i det attraktive Annisse Nord, hvor stisystemer, legepladser og natur kendetegner nærområdet. Der er godt én kilometer til Bjørnehøjskolen, hvor I også finder idrætsfaciliteter og pasningstilbud, og samtidig kan I hurtigt cykle eller køre til indkøbsmuligheder i Helsinge. Naturen dominerer omgivelserne og bidrager til den fredelige atmosfære, og det er oplagt at tage på tur i skoven eller til Arresø.

På adressen møder I den store ejendom, som præsenterer sig klassisk og med god plads. Vinduer og døre blev udskiftet i 2017, og hertil sikrer en luft-til-vand-varmepumpe fra 2016 en energieffektiv opvarmning af huset. Som de vældige vinduespartier langs facaderne vidner om, er der fantastiske lysindfald inde i boligen. Især det store, åbne køkken-alrum, hvor der er plads til at være sammen som familie på tværs af madlavning og andre aktiviteter, modtager rigelige mængder dagslys. Selve køkkenet er fra 2021 og udgør et moderne og funktionelt samlingspunkt omkring den markante kogeø.

I modsatte ende af huset er der et stort værelse med fleksible indretningsmuligheder og tilsvarende skønne lysforhold, og fra begge opholdsrum er der udgange til haven. Dernæst byder planløsningen på seks rummelige værelser såvel som et stort, brugbart depotrum, og på badeværelset venter en behagelig atmosfære og velvære i form af et nedsænket spabad. Endelig får I et praktisk gæstetoilet og et bryggers med egen indgang.

Økonomi
Pris
4.495.000 kr.
Udbetaling
225.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
23.686 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
19.205 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.843 kr.
Henrik Høegh
Partner & Ejendomsmægler MDE

Følg os på