






Rågelejevej 53, 3210 Vejby
Renoveringsmoden villa i Vejby Strand
Et spændende projekt med masser af muligheder – tæt på Vejby Strand og Heatherhill
Her får I muligheden for at skabe jeres helt eget sted på en stor og naturskøn grund på mere end en halv hektar. Ejendommen er et renoveringsprojekt, hvor både huset og den store grund må forventes at kræve en indsats. Til gengæld får I en ejendom med en attraktiv beliggenhed, masser af plads og et stort potentiale for den køber, der har lyst og mod på at skabe noget personligt.
Huset fremstår i dag i en stand, hvor der skal påregnes modernisering og renovering, men planløsningen giver et godt udgangspunkt. Boligen er opført i to etager, som begge ligger naturligt i forhold til det let kuperede terræn. På overetagen finder I boligens opholdsrum, tre værelser og et badeværelse. Stuen har et fint lysindfald og udsyn over haven, mens den tilhørende udestue giver ekstra plads og mulighed for at skabe et hyggeligt opholdsrum. Køkkenet ligger i tilknytning til stuen og giver mulighed for at tænke indretningen på ny – eksempelvis med et åbent køkken-alrum.
Kælderen rummer vaskerum samt tre disponible rum, der kan anvendes til eksempelvis opbevaring, hobby eller andre praktiske formål.
Udendørs venter ejendommens helt store potentiale. Den over 5.000 m² store grund er præget af gamle træer, natur og en god afstand til naboerne. Haven har i dag et mere vildtvokset udtryk og må forventes at kræve en betydelig indsats, men netop her ligger også muligheden for at skabe en helt særlig have med hyggelige opholdssteder, terrasser, stier og grønne rum.
Beliggenheden kombinerer nærhed til natur og kyst med nem adgang til områdets byer. Ejendommen ligger ud til Rågelejevej, som er den naturlige trafikåre mellem Vejby og Rågeleje, og der må derfor forventes en vis trafik på vejen – særligt i sommerhalvåret. Til gengæld er I placeret med kort afstand til nogle af områdets største natur- og fritidsoplevelser. Der er omkring et kvarters gang til både stranden og det smukke Heatherhill, og samtidig er der gode muligheder for cykel- og gåture i det omkringliggende landskab. Vejby med skole, indkøb og station ligger ca. 1,5 km fra ejendommen, mens Tisvildeleje kan nås på omkring 20 minutter på cykel. Her finder I hyggeligt byliv, restauranter og den særlige sommerstemning, som området er kendt for. Musik i Lejets nye placering ligger desuden tæt på ejendommen.
Kort sagt får I her ikke et færdigt hus – men en spændende mulighed for at skabe jeres eget. For den rette køber kan kombinationen af den store naturgrund, den attraktive beliggenhed og husets muligheder danne rammen om et helt særligt sted
