logo
image 01
image 02
image 03
Skolegade 11, 3200 Helsinge
Beliggenheden i Helsinge er overordentligt central, og den rummelige bolig udmærker sig blandt andet ved de mange muligheder, som de 332 kvadratmeter giver anledning til. Her er plads til den store familie, potentiale for værelsesudlejning og masser af sjæl og charme inde såvel som ude. Velkommen til.

Huset ligger godt og vel i Helsinges absolutte midte. Der er fem minutter til snart sagt alt, hvad byen byder på, og det er ikke så lidt. Her er naturligvis skole, pasningstilbud, dagligvarebutikker, fritidsaktiviteter og meget mere, men det er også værd at bide mærke i, at I er tæt på gode forbindelser med offentlig transport, ligesom der er rig mulighed for at komme ud i naturen.

Villaen præsenterer sig med et klassisk udtryk. Den røde murstensfacade er forsynet med gesimser og dannebrogsvinduer, og tegltaget toner tilsvarende nydeligt frem med frontspids og brede kviste. Inden døre er den fine stil videreført, og på tværs af hele boligen og de to etager, den udfolder sig over, vil I opleve rige lysindfald og masser af god stemning.

I stueplanet centrerer hjemmet sig omkring det markante køkken-alrum. Køkkenskabene er udført med hvide fronter og sorte bordplader, og i alrummet går de mange vinduer fra gulv til loft. En stor dagligstue råder I også over, og hertil kommer ikke færre end ni værelser, to badeværelser og et gæstetoilet.

Den gamle, opvoksede have passer perfekt til husets æstetik. Her er grønt og idyllisk, og alligevel er pasningsniveauet overkommeligt, så der er god tid til at nyde de fine forhold på terrassen.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.
Økonomi
Pris
4.495.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
23.727 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
19.236 kr.
Marianne Nielsen
Filialchef

Følg os på