logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Skovfogedvej 16, 3200 Helsinge
I Annisse Nord skal du glæde dig til at se denne charmerende, gule murstensvilla fra 1966 med luft-til-vand-varmepumpe fra 2021. Huset rummer fire værelser og er dermed et oplagt valg til familien, der ønsker at lade børnene boltre sig på hver deres værelse. Indendørs finder du 158 m2 og en god planløsning, der giver dig rig mulighed for at sætte dit eget aftryk. Udenfor har du en 1.637 m2 stor grund og en rolig, lukket vej, hvor du slipper for gennemkørende trafik. Byen byder på fine stisystemer, som fører dig til pasningstilbud og Bjørnehøjskolen på få minutter.

Velkommen indenfor til en rummelig entré, hvorfra du har adgang til børnenes afdeling med tre værelser og to badeværelser med brus. Fra køkkenet kan du træde ind i et praktisk bryggers med plads til at ordne vasketøjet. Spisestuen ligger i åben forbindelse til boligens hjerte, stuen, som skaber rammerne for mange afslappende timer med venner og familie. Her bemærker du straks det behagelige lysindfald fra rummets markante vinduespartier og pejseindsatsen, der skaber en hyggelig atmosfære. Stuen er opdelt så du kan indrette husets femte værelse, hvorfra du kan kaste blikket ud på den dejlige have. Endnu et stort værelse afslutter denne del af boligen.

På en varm sommerdag kan du træde ud på den delvist overdækkede terrasse, som giver dig udsyn til en naturskøn have med træer og alverdens beplantning. På græsset er der plads til både leg, trampolin og haveprojekter. Til boligen hører også en carport med skur.

Ejendommen ligger i Annisse Nord, der er særdeles børnevenlig at bo i, da du nemt kan nå skole, pasningstilbud og foreningsliv via praktiske stisystemer. Indkøb og regionaltog finder du i nabobyen Helsinge. Skal du ind og mærke storbyens puls, kan du nå København K i bil på 45 minutter.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på