logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Skovkæret 11, 3400 Hillerød
Unik arkitektur og beliggenhed i Gadevang
Beliggenheden er en ener - for enden af en blind og meget stille vej og med skoven i bagtæppet, som gør omgivelserne helt eventyrlige. For naturelskeren venter der således timevis af gå-, løbe- eller cykelture gennem det omfattende skovområde i Gribskov. Selvom beliggenheden er utrolig naturskøn, skal I ikke langt for at nå Gadevangs bold- & tennisbaner samt den engagerede Gadevang Skole og ikke mindst Asylet og Café Jordnær ligger lige om hjørnet. Skal du bruge en storby med indkøbsmuligheder, S-tog og et spændende handelsliv, har I under fire kilometer fra hjemmet i Hillerød centrum.
 
Det er Fællestegnestuen i Hornbæk, der står bag de kloge streger til denne villa fra 1980. Arkitekterne har haft fokus på lysindfald og udsigten til omgivelserne samt forløbet i det niveauforskudte hjem, der bliver ved med at udfolde sig. 
 
Huset ligger højt på den skrånende grund, og de 1.319 kvm byder blandt andet på høje træer, rhododendron, et utal af hyggelige kroge og solrige terrasser i forskellige niveauer.   Det fuldmurede hus tilgås via en lang trappe, og som I kommer tættere på, vil I fornemme boligen udfolde sig. Loftet er ført til kip gennem det meste af huset. Stilen er rustik, og centrum i hjemmet udgøres af et køkken-alrum med ovenlysvinduer og plads til sammenkomster. Et par trin længere nede har I en opholdsstue, og endelig afsluttes opholdsmiljøet af endnu et par stuer på den anden side af entréen. Der hersker et dejligt flow mellem inde og ude i samtlige stuer.  
 
Foruden rummene, der samler jer, finder I hele fem værelser, et badeværelse, et gæstetoilet, et stort bryggers i kælderen og en skøn lille udestue, der forlænger sommeren i begge ender.
 
Kort fortalt er det en unik bolig med en enestående placering.

Følg os på