logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Skovparken 34, 3200 Helsinge
Tæt på Høbjerg Hegn i Helsinge har I mulighed for at overtage denne indflytningsklare etplansvilla, som på alle måder er praktisk og gedigen. Familien vil sætte pris på planløsningen med fire værelser, to badeværelser, et gæstetoilet, et bryggers og et opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i ét, og oven i dette er der en isoleret og opvarmet garage, hvor hobbyisten kan have værksted.

Villaen er bygget i 2007 i solide materialer, så I kan flytte direkte ind i hjemmet. Der er gulvvarme i alle rum inklusiv garagen, og siden 2021 er størstedelen af gulvet i boligen udskiftet, så hele huset står skarpt.

Efter I har parkeret bilen i den integrerede garage, træder I ind i boligen gennem bryggerset. Samlingspunktet i hjemmet er i opholdsmiljøet med køkken og stue i ét. Køkkenet har Quooker, et nyt køleskab, en indbygget espressomaskine og et lækkert gaskomfur, så I får gode forhold, når aftensmaden skal laves. Spisestuen i forlængelse heraf er en afrundet, sydvendt karnap med vinduer hele vejen rundt, og endelig er opholdsstuen stemningsfuld og rummelig.

Soveafsnittet giver parret en skøn base, da forældresoveværelset har et walk-in-closet og et badeværelse en suite med både spabad og en bruseniche. Tæt herved ligger de tre børneværelser, det andet badeværelse og gæstetoilettet.

Udenfor har I gode terrasser, hvor I kan sidde i fred og fordragelighed med kaffe i hånden og solen i ansigtet. Haven er indrammet af hæk, så I får private rammer, og det store græsareal giver plads til leg.

Den korte afstand til skoven giver børnene alletiders legeplads, ligesom det er oplagt med en løbetur under trækronerne i Høbjerg Hegn. Vil I med bussen, stopper den 200 meter fra huset, og efter halvanden kilometer når I Helsinge Station. Indkøb, skole og pasningstilbud findes i en radius af omtrent to kilometer.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på