logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Solbakken 2F, st., 3400 Hillerød
Glæd jer til at se denne flotte, lyse stuelejlighed, hvor en stor, solrig have og en bekvem beliggenhed følger med. I får fornøjelsen af en rummelig og veldisponeret bolig, der passer perfekt til førstegangskøberen eller den modne køber, som ønsker en overkommelig bolig i indholdsrige omgivelser.

Lejligheden ligger centralt i Hillerød, hvor alle fornødenheder er til rådighed lige uden for hoveddøren. Der er få hundrede meter til nærmeste dagligvarebutik, og tilsvarende kort gåafstand får I til flere fritidsaktiviteter i nærområdet samt Nordsjællands Hospital. Til fods når I også butiksliv og spisesteder i bymidten såvel som Hillerød Station, mens Slotssøen og Præstevang Skov er oplagte udflugtsmål til gåture og løbeture.

I finder jeres kommende hjem i en velholdt rødstensejendom fra 1988, som ligger dejligt tilbagetrukket fra Skansevej. Entréen er rummelig, og herfra er der adgang til badeværelset, som er med muret bruseniche. Lige fremme tilgår I stuen, der udgør boligens opholdsrum, hvor I får masser af plads til at indrette særskilte sektioner og samle familie og venner.

Et nydeligt køkken er placeret i tilknytning til stuen, og dernæst skal I se værelserne, som er to af. Begge værelser er regulære, indretningsvenlige og udstyret med garderobeskabe. Behagelige lysindfald er gennemgående i lejligheden, og der er dobbeltdøre til terrassen fra både stuen og det største soveværelse.

Terrassen vender mod syd og fanger derfor solen fra samtlige vinkler. I får også følelsen af privatliv, eftersom det solrige udemiljø er omkranset af hæk og plankeværk.

Alt i alt kan I se frem til at se en indflytningsklar bolig med en fantastisk placering.

Følg os på