logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Solbuen 110, 3400 Hillerød
Flot, nyere lejlighed med populær beliggenhed

Det er i det attraktive Hillerød Vest, at I nu kan flytte ind i denne fine lejlighed fra 2009. Her venter lyse og indbydende rum samt en gennemtænkt planløsning med opholdsrum i stueplan og værelser på førstesalen. Derudover får I brugsret til jeres eget havestykke, så I får rig mulighed for at nyde tiden udendørs.

Ejendommen, som huser jeres kommende lejlighed, fremtræder arkitektonisk flot, og indenfor bydes I velkommen af en skøn atmosfære, hvor de store vinduespartier giver dagslyset perfekte betingelser for at strømme ind. Stueetagen beriger med et åbent opholdsmiljø, hvor køkken-alrum og stue harmonerer smukt og giver plads til samvær på tværs af madlavning, samtaler omkring spisebordet og afslappende stunder i sofaen. Køkkenet fremtræder flot og funktionelt med gode skabsløsninger og de nødvendige hvidevarer. Stueplan inkluderer videre et badeværelse, som er indrettet med bruseniche. Dernæst fører trappen op til førstesalen, hvor en møblerbar repos samt to regulære værelser venter jer. Begge værelser har desuden fransk altan, så I nemt kan åbne op og lade den friske luft suse ind.

Udenfor har I terrasseområder både foran og bag ejendommen, så der er rig mulighed for at finde en plads i solen eller skyggen alt efter behov. Baghavens terrasse er desuden delvist afskærmet, hvilket sikrer privatliv, ligesom havestykket omkranses af en hæk.

Endelig skal den fortrinlige beliggenhed bestemt også fremhæves, da I bosætter jer i et yderst eftertragtet kvarter tæt på både naturen og hverdagens bekvemmeligheder. Busstoppestedet ligger i gåafstand fra boligen, og inden for en radius af mindre end halvanden kilometer finder I både indkøbsmuligheder, dagtilbud og skole. I kan også let nå flere grønne omgivelser, og endelig tilgodeses pendleren med fine tilkørselsmuligheder til motorvejsnettet.

Sophia Christensen Khadoura
Filialchef & Ejendomsmægler MDE

Følg os på