logo
image 01
image 02
image 03
Søkrogvej 7, Ramløse, 3200 Helsinge
Højt beliggende og meget charmerende villa med udsigt til Arresø

Højt placeret i Ramløse og dermed med en flot udsigt over området og kig mod Arresø ligger en charmerende villa, som vi nu har fornøjelsen af at udbyde til salg.

Ejendommen fremstår velholdt og løbende opdateret med blandt andet renoveret badeværelse og bryggers samt udskiftede gulve i køkken og spisestue hvilket skaber et flot udtryk. Indgangen byder velkommen i en entré med lyse overflader og praktiske, klassiske gulvfliser. Køkkenet ligger som næste rum og er centralt placeret med god skabsplads og naturlig kontakt til hjemmets opholdsrum. Alrummet forlænger nemlig køkkenarealet som et oplagt samlingssted til hverdagens måltider, lektier og gæster, og videre fremme åbner stuen sig med et dejligt lysindfald og god plads. Stueplan rummer desuden et disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder, hvad enten ønsket er kontor eller hobbyrum, og rummet har egen stor lys hems, så der er ekstra god opbevaringsplads. Dertil kommer et flot moderniseret badeværelse samt et praktisk moderniseret bryggers med vaskefaciliteter og opbevaring.

På første sal fortsætter den veldisponerede planløsning med to store værelser, indbyggede skabe og en repos, der binder etagen elegant sammen. Begge værelser har udgang til altan, hvor udsigten til Arresø kan nydes i fredelige omgivelser. 

Fra opholdsmiljøet indenfor er der desuden direkte adgang til en stor, solrig terrasse mod sydvest, som bliver en naturlig forlængelse af boligen i sommermånederne. Selve haven er meget velplejet med med frugttræer, højbede, græsplæne og flere hyggekroge. Ydermere er der en skøn gårdhave med en næsten sydlandsk stemning, hvor man kan nyde morgen- og formiddagssolen i rolige omgivelser. Helheden afrundes af carport og værksted.

Ejendommen ligger centralt i Ramløse med korte afstande til hverdagens faciliteter. Inden for gåafstand findes både Ramløse Skole, Ramløse Børnehus, Netto, legeplads samt Ramløse Hallen samt Idrætsforeningen med træningsfaciliteter, og ikke mindst Arresø, så familiens hverdag nemt finder sin rytme. Ramløse ligger mellem markerne og tæt på både skov, strand og ikke mindst Arresø, mens man kun har seks kilometer til Helsinge, ti kilometer til Frederiksværk og 20 kilometer til Hillerød. Velkommen. 

Økonomi
Pris
3.845.000 kr.
Udbetaling
195.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
21.092 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
16.926 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.663 kr.
Henrik Høegh
Partner & Ejendomsmægler MDE

Følg os på