logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Vestergade 22, 3200 Helsinge
<b>Flot moderniseret murermestervilla i Helsinge centrum</b>
Hvis I drømmer om et skønt hjem, der er både velholdt og fint moderniseret, så skal I se denne indbydende villa centralt i Helsinge. Her er der nemlig både nyere vinduer, døre, køkken og badeværelse, samtidig med at I får en planløsning, der er oplagt til børnefamilien med tre værelser, kontor og hele to stuer. Som prikken over i’et har I den solrige terrasse. Kom selv og oplev boligen!

Planløsningen byder på 124 veldisponerede kvadratmeter fordelt over to etager. Stueplanet centrerer sig om de sociale samlingspunkter, der udgøres af to rummelige, lyse stuer med rigtig god plads til samværet. I forlængelse af opholdsstuen er der indrettet et kontorareal, som I snildt kan bevare eller lægge til stuens kvadratmeter. I spisestuen er der åbent til det stilrene køkken, hvorved samtalerne let flyder, mens der kokkereres.

Etagen fuldendes af et badeværelse med bruseafsnit og et stort bryggers med masser af opbevaringsplads bag skabsfronterne, der matcher dem i køkkenet for en rød tråd i indretningen. Tager I derimod trappen til førstesalen, møder I værelsesafdelingen bestående af tre værelser i fornuftige størrelser, I nemt fordeler mellem jer. Gangarealet mellem værelserne giver jer flere indretningsmuligheder, mens skabene tilbyder ekstra opmagasineringsløsninger.

Udenfor er det helt sikkert det lækre terrassemiljø mod vest, som bliver et yndet opholdssted. Her samler I familie og venner til grillhygge på lange, lyse sommeraftener. Efter maden kan børnene boltre sig på græsplænen, der er selvskrevet til leg og aktiviteter. Udearealet er behageligt indrammet af hæk og byder desuden på fin, enkel beplantning.

Takket være den bynære beliggenhed har I kort gåafstand til alt fra byens mange tilbud, indkøb og offentlig transport i form af bus og tog til børnepasning, skole og udmærkede idrætsfaciliteter. Trænger I til frisk luft i naturskønne omgivelser, tager I blot cyklen til nærliggende Høbjerg Hegn.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på