logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Københavnsvej 51A, 3400 Hillerød

Renovering, byg nyt eller udstykning

Sæt jeres helt eget præg på denne Brøchner-Nielsen-villa centralt i Hillerød. Med skoven i baghaven breder den store koteletgrund sig ud og giver jer en tilbagetrukket og ugeneret oase, som også kan udstykkes, hvilket allerede er forhåndsgodkendt af kommunen. Selve ejendommen trænger til en større renovering, men for nuværende byder den på spændende detaljer og en planløsning med muligheder. Det er dermed op til jer, om I vil realisere husets potentiale eller opføre et helt nyt af slagsen.

I bosætter jer få skridt fra Store Dyrehave, og dermed kan I ikke få en mere naturskøn placering. Tilmed når I til både indkøb, daginstitution og skole på mellem fem og ti minutters gang. Omtrent én kilometer fra adressen finder I desuden Hillerød Station, og beliggenheden tilgodeser dermed også pendlerlivet.

Selve ejendommen fremstår som et karakteristisk A-hus med lyse mursten, rødt tag og mørke detaljer. Indenfor breder stuen sig over grundplanets primære kvadratmeter. Vælger I at bevare rammerne, som stuen tilbyder jer, er det ikke svært at visualisere, hvordan de brede vinduespartier lader lyset strømme ind på et flot, mønstret gulv, mens pejsen sørger for en helt særlig stemning.

Tilstødende kan I give det eksisterende køkken en opdatering eller en mere gennemgribende modernisering, hvor hvide, grebsfrie fronter og integrerede hvidevarer kommer til at give rummet et helt andet udtryk. Forestil jer desuden at istandsætte det nærliggende bryggers med en praktisk hverdagsindgang og gem køkkenredskaberne væk i det tilstødende viktualierum. Slutteligt indeholder stueplanet også et gæstetoilet, mens badeværelset er indrettet på første sal sammen med de fire værelser.

Ude omgiver træbevoksningen jer, mens den nemme plæne er perfekt til leg, og gør det overskueligt at passe grundens 2.106 kvadratmeter.

Skab drømmehjemmet nu.
Ejendomsmæglerfirma Ivan Eltoft Nielsen ApS Hillerød

Følg os på