logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Tjærebyvej 25, 3400 Hillerød
Indflytningsklar tofamiliesejendom med naturskøn beliggenhed og mulighed for erhverv
I smukke, naturrige omgivelser en anelse vest for Hillerød ligger denne karakteristiske og indflytningsklare ejendom, hvor I kan se frem til et hav af muligheder. Der er potentiale for at bo flere familier under samme tag i separate boligenheder, samt en længe med værksed og gildesal. Hertil separat moderne bygning til hundepension eller andet erhverv. Såfremt I vælger at videreføre foretagendet, er der en udmærket indtjening at hente. En stor grund på halvanden hektar er også en del af fortræffelighederne. 
 
I bosætter jer i landlige og ugenerede omgivelser, men ikke desto mindre finder I alt det, I har brug for i hverdagen i Hillerød. Det tager ikke mere end få minutter at tilbagelægge distancen dertil, og på samme tid er I placeret fordelagtigt, når det gælder fine naturoplevelser - eksempelvis den nærliggende hundeskov. Ejendommen præsenterer sig med et nydeligt udtryk allerede udefra, og inden døre har I fornøjelsen af ikke mindre end 305 kvadratmeter, der udgøres af to adskilte enheder. Den mindste af de to er istandsat efter alle kunstens regler i 2019, og denne indeholder blandt andet tre gode værelser, stue og et nydeligt køkken hvor der er kræset for detaljerne, herunder kan blandt andet nævnes blandingsbatteri med kogende/danskvands funktion, elektronisk skuffesystem under vasken og meget mere. Hele stueplanet er belagt med et lyst og slidstærkt gulv i bambus.
 
Den anden bolig består af et moderne køkken-alrum, en stor stue og fire regulære værelser. Den anseelige grund prydes af en dejlig have, der er forsynet med både nyttehave og frugttræer, ligesom her fine forhold for børn med nedgravet trampolin og fodboldmål. Et stort uudnyttet areal står også til jeres disposition. I den geniale længebygning er der flere disponible rum, der kan tjene til et væld af formål, og hertil en garage. Sidst, men ikke mindst, den separate hundepensionen. Såfremt I vælger at videreføre foretagendet, er der en udmærket indtjening at hente. 
 
Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information.

Følg os på