logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Nøddehegnet 16, 3480 Fredensborg
Stemningsfuld villa i Nødebo på blind vej
På en stille, blind vej i den hyggelige og charmerende by Nødebo, der ligger ved bunden af Esrum Sø, finder I denne markante etplansvilla, der foruden en attraktiv beliggenhed tæt på hverdagens gøremål og flot natur også byder på en god rumfordeling. Der er potentiale for at sætte jeres præg på stedet, og som prikken over i’et er haven pæn og solrig.

Adressen hedder Nøddehegnet 16, og fra jeres kommende bopæl bliver det en smal sag at få dagligdagen til at gå op i en højere enhed. Inden for en radius af bare 750 meter kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, ligesom I er placeret fordelagtigt i forhold til områdets smukke natur. Det drejer sig både om store skove og om søen. Ved sidstnævnte kan I blive en del af miljøet omkring sejl- og kajakklubben.

Udefra fremstår villaen med en gul murstensfacade, og som I træder inden døre, ankommer I til en bolig på 166 kvadratmeter. Boligen indeholder ikke færre end tre stuer, hvoraf de to er arrangeret side om side med det funktionelle spisekøkken. Lofterne er ført til kip, hvilket i samspil med det rige lysindfald understreger den behagelige atmosfære. Den tredje stue er en senere tilbygget pejsestue. Pejsen er indbygget. Også på de fire værelser og på badeværelset, gæstetoilettet og i bryggerset er lofterne ført til kip.

Haven er ganske overkommelig at passe, da den hovedsageligt består af græsplæne. På den måde er der masser af tid til at slappe af på terrasserne. På grunden står desuden et sortmalet udhus.

Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.

Følg os på