logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Rishøjvej 21, 3200 Helsinge
Kvalitetsvila i det naturskønne Annisse Nord
I Annisse Nord, tæt på naturen, og i gåafstand til Bjørnehøjskolen, daginstitution, idrætsfaciliteter, samt offentlig transport til Hillerød/Helsinge, ligger denne gedigne og meget velholdte etplansvilla på 212 m2.
 
Villaen er opført i 1988 af en tømrermester, med stort fokus på brug af kvalitetsmaterialer, bl.a. egetræsparketgulve i alle værelser, stue og køkken.
 
Samlingspunktet i huset er to store sammenhængende stuer med åben forbindelse til det ligeledes store køkken, indrettet med flotte hvide Multiform-køkkenelementer og granitbordplader. Fra stuen er der udgang til mindre østvendt terrasse, stor syd-/vestvendt terrasse, samt overdækket terrasse mod vest.
 
Huset er indrettet med separat børneafdeling, med 2 værelser og badeværelse med bruseniche. Det store forældresoveværelset har rigeligt med garderobeskabe og direkte adgang til badeværelse med 2 håndvaske og bruseniche. Ved siden af soveværelset er der et mindre værelse/kontor. Der er stor entré og dejligt bryggers med direkte adgang til køkkenet. Endelig er der en isoleret, integreret garage/værksted på 30 m2
 
Der er gulvvarme i badeværelser, entré, bryggers og køkken. Foruden elvarme, er der luft til luft genindvindingsanlæg med vandvarmer, brændeovn og solcelleanlæg.
 
 
Den store grund, byder på en veletableret have, der er anlagt med fokus på biodiversitet og nem pasning. Der er urte-/bærhave, drivhus og en ”vild” afdeling med udhus og brændeskur. Desuden er der opført et særdeles smukt orangeri, der stilmæssigt matcher huset. Orangeriet forlænger udesæsonen betragteligt.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på