logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Kirkegade 13, 3200 Helsinge
Flot og rummelig villa i det gamle Helsinge
Rolige hjemmerammer og alle byens tilbud inden for ganske kort rækkevidde – ja, denne ejendom har en rigtig attraktiv beliggenhed i det gamle Helsinge. Her er tale om en fin rødstensvilla, hvor en stor del af huset er totalrenoveret i perioden 2016-2017. Blandt boligens kvaliteter skal eksempelvis nævnes det store, lækre køkken, som har dobbeltdør ud til havens skønne terrassedæk.

Ejendommen er oprindeligt fra 1932, og huset er opført i halvandet plan. I stueplan er der valgt en moderne, åben indretning med fri forbindelse mellem køkkenet og stuen. Sidstnævnte har synlige loftsbjælker og en blottet murstensvæg samt væghængt brændeovn – detaljer, der bidrager til den hjemlige atmosfære. Køkkenet vil glæde enhver kokkeentusiast, for det har talrige skabe og skuffer til opbevaring samt masser af bordplads. Det hvide køkkendesign fremstår med klassiske fyldninger, og de smukke bordplader er udført i egetræ med elegant sildebensmønster.

I stueplan er der endvidere adgang til en rummelig tilbygning, hvor der med fordel kan etableres en privat forældreafdeling. Tilbygningen inkluderer et disponibelt rum og et baderum med ovenlys. Sælger er opstartet renovnering af tilbygningen, så her skal man selv igang.

På førstesalen er de oprindelige plankegulve bevaret, og etagen indeholder to store værelser samt et smagfuldt badeværelse, der har badekar.

Den dejlige have er endnu et plus ved ejendommen, for her er god plads til at nyde udelivet. Det førnævnte terrassedæk er i XL-størrelse, så i sommerperioden fungerer det som et ekstra opholdsrum under åben himmel. Haven er endvidere anlagt med en let holdt plæne, og her er ovenikøbet et hyggeligt shelter.

I får tillige en 48 kvadratmeter stor garage, som for indeværende er udnyttet til trænings- og aktivitetsrum samt til opbevaring.

Fra den fredelige adresse kan I spadsere rundt til bymidtens mange handlemuligheder, og der er få minutter på cykel til Helsinges skoler. Børnehaver og sportsfaciliteter er også tæt på hjemmet, og det samme gælder stationen og Høbjerg Hegn.
Place2live Helsinge og Gribskov

Følg os på