Videncenter om ejendomshandel

Hvad hvis din bolig ikke bliver solgt?

 5 typiske fald grupper, hvis du ikke får solgt din bolig.

Når du har besluttet dig for at sætte din bolig til salg, laver du en formidlingsaftale med den ejendomsmægler du vælger. Oftest vil et salgsforløb gå godt og målet om et salg bliver nået.  Men indimellem går det desværre ikke helt som forventet.

Der kan være mange årsager hertil, men nedenfor har vi listet de 5 typiske faldgrupper op, når en bolig ikke sælges:

  • Prisen er for høj i forhold til hvad køberne i markedet vil give for boligen
  • Boligen præsenterer sig ikke optimalt i købers øjne
    1. Er boligen fyldt lidt for meget så rummene eks. virker små? Er der ikke ryddet godt nok op, er førstehåndsindtrykket måske ikke helt god?  Har boligen en dårlig tilstandsrapport og er karakteren på energimærket dårlig?
  • Der er fravalgt en effektiv markedsføring af boligen
  • Mægler indsatsen er for passiv og eks. afholdes der ikke vigtige statusmøder undervejs
  • Det lykkedes ikke at få lavet en dygtig nok forhandling mellem mulige købere og sælger, eller at forhandlingerne ender med at hver part sidder i sit eget hjørne

Undervejs i et salgsforløb bør en dygtig ejendomsmægler løbende invitere dig til statusmøder. Her bør strategien gennemgås og justeres – i samarbejde med dig. Det kan være nogle valgte tiltag ikke virker, og dermed bør justeres.

Nogle kunder ser desværre ikke altid værdien i disse møder og mange gange er det måske fordi de helst ikke vil drøfte eks. prisen. Nogen mæglere ser heller ikke altid værdien af disse møder og det måske den faglige stolthed der rammer dem. Har vi været med til at sætte en for høj pris? Eller valgt en for dårlig markedsføring?

Ønsker man at nå det mål man har sat, nemlig et salg af en bolig, er det utrolig vigtigt at justere aktiviteterne og tiltagene løbende.

Når du læst denne artikel og måske også har set videoen, er målet for os, at du er klædt lidt bedre på, når du skal tale med en ejendomsmægler om at sælge din bolig.

Få svar på andre spørgsmål om ejendomsmæglere og køb og salg af bolig

https://www.place2live.dk/videncenter/formidlingsaftale-de-5-vigtige-spoergsmaal-at-stille-din-maegler-foer-du-skriver-under-paa-en-formidlingsaftale/

Hvad koster det at sælge sin bolig?

Hvem skal rådgive dig, når du har fundet drømmeboligen?

Hvad koster det hvis min bolig ikke sælges?

Hvordan beregnes et salær til ejendomsmægleren?

Hvordan fungerer et køberkartotek?

Markedsføring af din bolig - hvorfor og hvordan?