Videncenter om ejendomshandel

Køberrådgivning – hvem rådgiver dig, når du har fundet drømmeboligen?  

Købermægler eller køberrådgiver - kært barn har mange navne. Men begreberne dækker fuldstændig over det samme. Nemlig, en professionel ekspert der kan guide dig sikkert igennem den jungle, som det kan være at finde og købe en ny bolig.

Men hvad bruger man helt præcis en købermægler - eller en køberrådgiver - til? Det skal denne artikel og video forsøge at afdække, så du er klædt lidt bedre på, når du skal tale med en ejendomsmægler om et boligkøb.

Der kan være mange følelser involveret, når man finder drømmeboligen. Er der andre købere? Er der faldgruber ved handlen, som man overser eller endda direkte ikke vil se?  Tør man presse sælger i en forhandling eller sælger de så blot til en anden? Osv. osv.

Til alle disse meget komplicerede spørgsmål kan du som boligkøber med rette spørge, hvem der skal rådgive dig som køber, når du har fundet drømmeboligen?

Det er jo sælgers repræsentant (ejendomsmægleren), som du som køber møder på en f.eks. en fremvisning eller et 'åbent hus' arrangement.  Men denne mægler er jo via sit salær betalt af sælgeren af boligen til at varetage sælgers interesser – og ikke dine!?

Hvem repræsenterer dine interesser som køber?

Følelser og forhandlinger er ikke jordens bedste cocktail, hvis du skal nå et godt mål. Derfor er det oftest en god investering at købe sin egen rådgivning og evt. forhandling.

Traditionelt var det advokaterne, der sad stærkt på dette område. I de sidste par år har billedet vendt og i dag er det oftere en decideret købermægler, der håndterer berigtigelsen og forhandlingen for køber.

Hvad er så en købermægler? 

Jo, det er oftest en ejendomsmægler, der har udvidet sit vidensområde og har taget en ekstra uddannelse, som certificeret købermægler.

Hvad laver en køberrådgiver/købermægler for dig?

Jo, de tager sig af at gennemgå sælgers ejendomsmæglers købsaftale og herunder alle de relevante dokumenter til sagen. De udarbejder skøde og refusionsopgørelse eller gennemgår og kontrollerer begge disse, hvis det er sælgers mægler, der udarbejder dem.

En købermægler kan også påtage sig en direkte forhandlerrolle, hvor de på købers vegne tager forhandlingen med sælgers ejendomsmægler. Ofte kan de få bedre resultater igennem, da de kender markedet og kan bruge facts på en professionel måde uden følelsesfilteret på.

Advokat vs. købermægler – hvem er bedst?

Advokaterne har bestemt stadig deres berettigelse. De er superstærke på juraen, mens købermægleren er superstærk på fast ejendom og arbejder udelukkende med dette område, mens en advokat ofte sidder med mange fagområder.

 

Få svar på andre spørgsmål om ejendomsmæglere og  køb og salg af bolig

Skriv IKKE under på formidlingsaftalen... (før du har stillet din ejendomsmægler disse 5 spørgsmål

Hvad koster det at sælge sin bolig?

Hvad koster det hvis min bolig ikke sælges?

Hvordan beregnes et salær til ejendomsmægleren?

Markedsføring af din bolig - hvorfor og hvordan?

Køberrådgivning - hvem rådgiver dig, når du har fundet drømmeboligen?

HJÆLP! Mit boligsalg svigter... Klik og få forklaringer, tips og gode råd.

Ejendomsmægler – hvilken skal jeg vælge?

Køberkartotek – hvad er det og hvordan bruger man det?

Sådan vurderer banken, hvad du må købe bolig for.